I Sammen Film sætter vi talentudvikling, nytænkende historier og fællesskab i højsædet. Vi er en filmorganisation der har storytelling som modersmål og vi stræber hele tiden efter, at udvikle vores individuelle kompetencer og gøre plads til nye med samme drømme som os. Sammen Film producerer mindre fortællinger i kort- og novellefilmsformatet, samt miniserier til tv. Derudover faciliterer vi undervisning for 12-18-årige, så de bliver bedre rustet til at fortælle visuelle- og audiovisuelle fortællinger.

Dyk ned i vores fortællinger og hør om tilblivelsen af produktionerne.

To veninder i en lokal cykelklub på Fyn, vil gerne op at køre de store cykelløb i Europa. En historie om at kæmpe for at opnå sine drømme.

De to veninder Julie og Sofie tager på sommerferie til Bornholm. Her møder de influenceren
Nicklas som Sofie bliver helt forgabt i, men er han den, han udgiver sig for at være på sociale
medier.

I et forsøg på at finde den gode historie og vinde en true crime-konkurrence, opsøger de to veninder Julie og Sofie et ægte gerningssted. Her kommer virkeligheden dog tættere på dem, end de nogensinde havde ønsket.

Mikkel ejer gartneriet Grønne Fingre, men forretningen kører ikke særlig godt, efter en ny planteskole er åbnet på den anden side af vejen. Mikkels datter Kathrine dropper sit arbejde for faren og skifter over til konkurrenten. Mikkel vil gøre alt for at få sin datter og sine kunder tilbage.

For at styrke unges viden indenfor historieformidling, har vi siden 2023 samarbejdet med ungdomsskolen Ung Fredensborg, hvor vi sammen faciliterer undervisning for unge mellem 12-14 år.
Siden 2020 har vi skabt talentfilm rundt omkring i Danmark, fordi vi brænder for at fortælle historier fra alle dele af landet. Vi har blandt andet gennemført to produktioner på Bornholm og en i både Faxe Kommune, Fredensborg Kommune og på Fyn, hvor optagelserne fandt sted i Faaborg-Midtfyn- og Nyborg kommuner.